5. amerikanske ACC

SE INDENFOR >> >>
5. AMERIKANSKE ACC
Af L. Ron Hubbard
Foredragsrækker
PRIS: kr 3.200,00
GRATIS FORSENDELSE
Antal:   


TILFØJ TIL INDKØBSKURV >>
SPROGVALG:
English (English)
English (English)

SYNOPSIS

Hvis hvert eneste tidligere ACC var fremkommet med en milepæl – eksteriorisering, livingness, beingness – så var det, der skete under det 5. amerikanske ACC ikke mindre betydningsfuldt. Det handlede om universer, eller som Ron forklarede: ”Det er bedre, meget bedre for en person at koncentrere sig om sit eget univers end at koncentrere sig om mest-universet. Men det i sig selv er ikke det endelige svar. Der opnås en balance i de tre universer og vished om disse universer.” Skaberen af et univers er dets ”gud”, og den, der træder ind i en andens univers, er underlagt dets postulater og love – en ubehagelig situation som påvirker de fleste præclears. Disse opdagelser frembragte en mængde teknologi: Avanceret Kursus Procedure til at opnå det primære auditeringsmål: at præclear ændrer sin mening; SOP 8-D, inklusive en teknik til at adskille sammenvævede universer, og Synspunkt-Straightwire og Være-, Gøre-, Have-Straightwire til at sætte præclear i stand til at tolerere ethvert synspunkt i et hvilket som helst univers. Ron lagde hele tiden vægt på grundprincipper og gav beskrivelser af tid, rum, engrammer, faksimiler og statikken med et helt foredrag om, hvordan man auditerer Selvanalyse. Her er således nøglerne til at frigøre hemmelighederne i universer og få sine postulater til at holde.

FULD BESKRIVELSE

”Din første opgave er at finde præclears sind. Hvis du ønsker at gøre hans postulater effektive for ham, må du sandelig hellere få ham i en tilstand, hvor han er i det univers, hvor hans postulater er effektive. — L. Ron Hubbard

Med den succesfulde færdiggørelse af de første fire avancerede instruktionskurser, væltede wins ind fra fielden i en stadig bredere strøm. En delvis døv præclear genvandt sin hørelse efter bare nogle få auditeringskommandoer. En kvinde – der var ude af stand til at gå på grund af en alvorligt skadet fod, hvor en læge havde forudsagt seks ugers rekonvalescens – opsøgte en auditor, og to dage senere vandrede hun af sted for at få en ny frisure. Så var der den kvindelige forretningsbestyrer, der var uarbejdsdygtig på grund af migræne, kuldegysninger, feber og en række andre lidelser, og som var klar til at lukke butikken, da der kom en kunde. Fyrre minutter senere havde hun åbnet igen og var ved at lave en forretningsaftale over telefonen – tilfældigvis var hendes kunde en ACC-auditor.

Så da Ron ankom den 29. marts 1954 til North 3rd Street 616, Phoenix for at begynde afholdelsen af det 5. amerikanske avancerede instruktionskursus, ventede en udvalgt gruppe auditorer forventningsfuldt. Deres forventninger ville snart blive fuldt indfriet. For hvis hvert tidligere ACC havde markeret endnu en milepæl af udvikling – eksteriorisering, livingness, beingness – var det, der skulle til at udfolde sig, lige så bemærkelsesværdigt. I særdeleshed emnet Universer.

Og mens LRH-definitionen på et univers som ”et helt system af skabte ting” var meget relevant, havde Ron nu krydset tærskelen til et nyt gennembrud ved at udvikle og systematisere auditeringsteknikker, der henvendte sig til præclears evne til direkte at iagttage alle tre universer – deres eget, de andres og det fysiske univers. Som LRH udtrykker det:

”En vedvarende fiksering og afhængighed af kun ét univers, mens de andre to ignoreres, fører til mørke, til fortvivlelse, til intethed. Der er intet galt med det fysiske univers. Man skal ikke holde op med at iagttage det fysiske univers, men man skal så sandelig ikke koncentrere sig om det, så man kun kan ’være enig’ med det og dets love. Han har sine egne love. Det er bedre, meget bedre, for personen at koncentrere sig om sit eget univers end at koncentrere sig om mest-universet. Men det i sig selv er ikke det endelige svar. Der opnås en balance i de tre universer og vished om disse universer.”

Som disse auditorer på det 5. ACC snart opdagede, repræsenterede det, Ron formidlede til dem, et betydningsfuldt gennembrud i deres evne til at få hul på cases. For som LRH afslørede er skaberen af et univers ’guden’ i det univers, og en, der træder ind i en andens univers, er genstand for dets postulater og love. Og det er nøjagtig, hvor de fleste af deres præclears var at finde – i andres universer.

Derfor instruerede Ron auditorer i et arsenal af teknikker, hvormed præclears ikke bare kunne genvinde herredømmet i deres eget univers, men vinde den tolerance og bevidsthedsdybde, der kommer fra vished mht. alle tre universer:

  • Avanceret Kursus Procedure – et sæt processer skræddersyet til at opnå et primært mål i auditering – at få præclear til at ændre sit sind;
  • Standard Operating Procedure 8-D (SOP 8-D) – indeholdende en teknik til at adskille sammenvævede og sammenslyngede universer;
  • Synspunkt Straightwire og Være-, Gøre-, Have-Straightwire – processer til at gøre en præclear i stand til at tolerere et hvilket som helst synspunkt i ethvert univers.

Uanset den avancerede beskaffenhed af disse procedurer, understregede Ron de principper, der kræves for at sikre deres effektivitet med foredrag, der beskrev:

  • Grundlæggende definitioner af Scientologi – komplet beskrivelse af tid, rum, engrammer, faksimiler og statikken;
  • Auditorfremtræden – en auditors beingness og hvordan den tilegnes;
  • Selvanalyse – et helt foredrag, ”Udvikling og brug af Selvanalyse”, om hvordan man auditerer processerne i bogen, så vel som den næstsidste listes rolle i at frigøre en vedvarende urokkelig nål;
  • Nøglen til en case – hvordan det sikres, at auditorens kommandoer har mere vægt end kommandoerne i pc’s engrammer;
  • Rum – når man auditerer en vanskelig case, der nægter at få det bedre, skal pc’s rum løses, før man kan henvende sig til hans postulater.

Med de bemærkelsesværdige resultater fra disse tekniske fremskridt blev ekspansion – for at give dem videre til andre – en hovedprioritet. På trods af hans strenge foredragsplan og det rasende tempo i forskning, kørte Ron udbredelse ind i et højt gear med bøger, der blev distribueret i tusindvis, field-aktiviteter, der sprang frem fra Auckland til Boston, og mundtlig omtale, der voksede dag for dag, med de utallige historier om liv, der var ændret til det bedre.

Og hvis det var ordene på den organisatoriske front, gik LRH også direkte til det brede publikum. For til trods for det intensive program og mellem foredrag var det under det 5. ACC, at Ron afholdt en række 15 minutters radioudsendelser om det grundlæggende i Scientologi. I dette tilfælde: hans evige klassiker, ”Er det muligt at være lykkelig?” der oprindeligt blev udsendt som et af den mindeværdige række af foredrag. I dag optræder det som det første kapitel i Scientologi: Et nyt syn på livet – et vidnesbyrd om de varige resultater fra Rons tekniske udviklinger ved at angive den fremtidige kurs for disseminering.

5. amerikanske ACC
PRIS: kr 3.200,00
GRATIS FORSENDELSE
Antal:   

TILFØJ TIL INDKØBSKURV >>
Din pris kr 3.200,00
GRATIS FORSENDELSE
Antal:    
LÆG I INDKØBSKURV >>